top of page

Mit Harmonix: Din guide til at komme godt i gang

Opdateret: 27. aug. 2024

Velkommen til Harmonix! Vi er utrolig glade for at have dig med i vores musikalske fællesskab, og vi ser frem til at være en del af din rejse i musikkens verden. For at sikre, at du får den bedst mulige start i dit kor, har vi lavet denne guide, der hjælper dig med at komme godt i gang med Mit Harmonix. Her får du adgang til vores medlemsgrupper med eksklusive øvefiler, vigtige meddelelser, Q&A, og meget mere! ✨



Følg denne guide for at få adgang til din medlemsgruppe, hente vores app samt downloade din korkalender. Vi anbefaler, at du gennemfører processen på din computer, da dette ofte er mere overskueligt.


Trin 1: Gå til Mit Harmonix

Start med at gå til Mit Harmonix ved at finde punktet i menuen eller klikke på linket herunder. Dette fører dig til vores online platform, hvor du kan få adgang til alle vores ressourcer og medlemsgrupper.



Trin 2: Log ind eller opret en bruger

For at få adgang til siden vil du blive bedt om at logge ind eller oprette en ny bruger, hvis du ikke allerede er logget ind. Hvis du allerede har en Harmonix-bruger, skal du blot logge ind. Oplever du problemer med dette eller har du glemt din adgangskode, kan du bruge funktionen “Glemt adgangskode”. Hvis du stadig oplever problemer, bedes du kontakte os på info.harmonix@gmail.com, så vi kan løse det sammen.


Hvis du er ny, kan du nemt oprette en bruger ved at vælge “Tilmeld dig”. Sørg for at bruge den samme e-mailadresse, som du anvendte ved tilmeldingen til koret, og vælg et kodeord, du kan huske.


Lær mere om, hvordan du tilpasser din profil her 👇





Trin 3: Find din gruppe

Efter login skal du navigere til sektionen “Medlemsgrupper” og vælge din specifikke gruppe, f.eks. Aveny-T Kor (Hold 2) // Efterår 2024.



Trin 4: Tilmeld dig gruppen

Når du har fundet din gruppe, klik på “Tilmeld”. Dette sikrer, at du får adgang til alt indholdet i gruppen.



Trin 5: Vent på godkendelse

Når du har sendt din anmodning, skal du blot vente. Inden for 24 timer vil et medlem af Harmonix-teamet verificere og godkende din anmodning, så du kan deltage fuldt ud i gruppen.



Trin 6: Find gruppen i Mit Harmonix

Når din anmodning er godkendt, vil du fremover kunne finde gruppen under “Mit Harmonix” i topmenuen. Du kan blive bedt om at logge ind igen, hvis der er gået tid siden, du sidst var aktiv.



📱 Brug vores app for nem adgang på farten


Vi har også en app, der gør det endnu nemmere at holde dig opdateret, når du er på farten. Følg vores guide for at downloade og bruge appen. Bemærk, at appen er fra en anden udbyder, så følg vejledningen nøje. Vær også opmærksom på, at oprettelsen på appen er separat fra hjemmesiden, men du skal bruge samme e-mailadresse.





📅 Tilføj korets øvekalender til din personlige kalender


For at sikre, at du altid er opdateret på vores øvetider, kan du tilføje dit kors øvekalender til din personlige kalender. Find dit kor og hold nedenfor.


Aveny-T Kor




Vi ser frem til at møde dig online og i virkeligheden. Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os her


👥 Husk også at tilmelde dig vores facebook-gruppe

Vi har også en Facebook-gruppe! Forskellen mellem denne og korenes interne medlemsgruppe på Mit Harmonix er, at alle medlemmer af alle hold kan være medlem af den samme Facebook-gruppe. Vi anbefaler på det kraftigste, at du også tilmelder dig denne, da vi her deler informationer om begivenheder og arrangementer. Gruppen er også en fantastisk måde at lære de andre sangglade kormedlemmer at kende.




📸 Følg vores Instagram

Sidst, men ikke mindst, er vi også på Instagram. Hvis du er på Instagram, så hop ind og følg os! Her deler vi løbende opslag fra koncerter, events og andre højdepunkter fra vores korliv.




Hjælp os med at hjælpe dig

Vi vil meget gerne høre din mening om denne guide. Dine input er værdifulde for os, så vi kan gøre vores support endnu bedre.


Var denne guide hjælpsom?

  • Ja

  • Nej



429 visninger0 kommentarer

Comments


Commenting has been turned off.
bottom of page